Om

Halløjsa! Mit navn er Anders

En langdistance vandrer som tyr til Trangiaen som det primære køkkenredskab på friluftsture.

De fleste dage kan du finde mig i naturen, hvor jeg laver nye opskrifter til Trangia mad, som lægges op på hjemmesiden her – trangia-opskrifter.dk. Jeg er passioneret omkring at hjælpe andre i gang med madlavning over det svenske stormkøkken og få dem til at få øjnene op for, hvor simpelt og lækkert mad man rent faktisk kan lave over et stormkøkken.


Lidt mere om mig

Jeg er som sagt en kæmpe vandre- og stormkøkken entusiast med stort K. I forbindelse med mine vandreture på bl.a. Fjernvandrevej E1 (2100 km fra København til Milano), Gendarmstien (84 km) og West Highland Way (154 km) har jeg altid haft min Trangia i rygsækken.

Trangiaen er min trofaste følgesvend, uanset hvor jeg tager hen på tur, og jeg laver primært morgenmad og aftensmad på stormkøkkenet. Trangiaen er så alsidig, at du kan lave alt fra havregrød til risotto på relativ kort tid.

Min frokost består typisk af hård ost, chorizo og knækbrød, men det hænder, at jeg laver frokost over Trangia – især på hviledage eller korte shelterture.

Herunder er lidt Trangia-billeder fra mine friluftsture: